Et par dage er gået…

Vi er stadig ret hårdt ramt af jetlag. Vi har været oppe omkring klokken 6:00 alle dage pt. Så der er ikke kræfter til meget når vi når frem til campingpladserne. Men der skal da lige skrives kort om de sidste (hektiske) dage her i det sydvestlige hjørne af USA. Se billederne og hør flere historier når vi kommer hjem!

Lørdag hentede vi endelig vores motorhome/RV/autocamper/bil (kært barn har mange navne her). Vi kunne havde fået den vi først ville have for $1000,- ekstra. Vi takkede nej.

Vi kørte til Getty-centret, som virkelig er en lille knap så kendt perle i L.A. Det var rigtig flot og vi nød det, men desværre så blev det koldt og da vi ville tage bussen hjem så kom den ikke. Efter 50 minutter så opgav vi (med en sovende Freya i skødet på et busstoppested) og tog en taxi. Vi vidste ikke den nøjagtige adresse på UCLA hvor vi havde parkeret vores RV, men jeg havde taget et billede af skiltene i det nærmeste kryds. Så endte det med at vi fandt det.

Dagen efter stod den på Mulholland Drive og Hollywood. Der er en fantastisk udsigt ud over byen fra Mulholland Drive. Så efter at havde set det så tog vi ned til Hollywood. Vi så alt det man skal se. Stjernerne i fortovet, hænder, fødder, albuer og lign. i cementen foran Kodak Theater og selvfølgelig et view op til Hollywood-skiltet.

Derefter var det bare ud af L.A. i en ruf!! Indtil der kom en fejl på et dæk mht. lufttryk gik det fint igennem 8-10-12 sporede motorveje. Fejlen betød faktisk bare at sensoren er i udu, men det vidste vi jo ikke. Så vi har haft ringet til Cruise America flere gange og været inde og fylde luft på 3 gange. Plus at den var til mekaniker også. Alt det for intet, for hjulene fejlede intet. Det er sensoren der er skør. Det betød sen ankomst i går til campingplads. Lige da vi ankom så vi en bobcat (Lone så den igen her til morgen), desuden så er vi omsværmet af flagermus.

Freya i Joshua Tree Park

Ud over mekanikerbesøg i dag, så har dagen ellers gledet perfekt af sted. Vi kom ind i Joshua Tree Park omkring 10:00 og ud i den anden ende omkring 15:00. De 5 timer blev brugt til at se en fantastisk flot park. Jeg har aldrig set noget lignende før.  Kaktusser, Joshua-træer, klipper, bjerge, ørken, frodige områder og en blanding af det hele på et forholdsvis lille område. Altså i amerikanske forhold. Ca. 300 km på den længste led.

Derefter på en tur til Brenda, Arizona. Der skulle vise sig at være 100 km. kortere end det GPS’en sagde. Dejligt! Så nåede vi en tur i pool og jeg fik tømt bilen for sort og gråt vand (toilet og vask) og så kørte vi et smut til Quartzsite og spiste aftensmad.

Tilbage på campingpladsen faldt Freya hurtigt i søvn og Lone snorker også fint nu. I morgen skal vi videre til Prescott og se det røde land. Men meget mere om det når det er sket.

 

Det vælter op med billeder på Flickr som sædvanlig.

 

Turen til USA

Vi stod op i lidt i 3, natten til fredag, puttede alt i bilen og kørte mod Billund. Der tog svigerforældrene imod os og vi afleverede vores bil til dem.

11 timers flyvetur med den store Boeing 747-400 stod foran os. Det ER på alle måder en lang tur. Og Freya var godt træt til sidst. Hun sov ikke meget, så det var efterhånden 3 trætte mus der landede i LAX, USA. Højdepunktet på turen i flyveren var helt sikkert turen ind over Grønland. Så flot!!

Vi fandt vores shuttle-bus og kom op på hotellet. Så tog vi på tur til Santa Monica Pier med offentlige transportmidler. Lidt af en tur!! Vi fandt den rette bus og det gik lystigt der ud af. Masser af lokal kolorit på sådan en tur. Men for dæwlen den by er stor!! Hvad vi troede ville tage 20-25 minutter tog jo 50.

Santa Monica var rigtig flot, men vi orkede ikke meget, så det blev bare til en tur i pariserhjulet og så selvfølgelig ned og dyppe tæerne i Stillehavet!!

Så tog vi en taxi hjem til hotellet, fik noget god mad og løb op i seng! Nu sidder jeg klokken 5 om morgenen og skriver indlæg med jetlag.

Som en fodnote kan jeg sige at efter at have set trafikken i L.A. ved selvsyn, så kan jeg sige at det bliver “spændende” i dag, når vi henter autocamperen…

Billederne er begyndt at komme på siden her (jgni.eu) og på Flickr.

Lone & Freya på stranden
Lone & Freya på Santa Monica Pier

Nix mælk, jo mælk!

Ud over andre ting den dejlige Freya har bokset med, har hun også bokset med mælkeallergi. Hun blev testet for et år siden og den viste egentlig at hun godt kunne tåle mælk. Problemet var bare at hun slog helt vildt ud senere hen når hun fik mælk. Så testen var altså ikke helt retvisende.

Onsdag var hun så afsted igen og denne her gang var der absolut ingen tvivl. Absolut ingen udslæt ved testen og her til aften har hun fået lidt ost på sin pizza og lidt koldskål senere på aftenen, og ser stadig helt perfekt ud i huden. Så nu tør vi godt tro på at hun ER ovre sin mælkeallergi. Det er også en af de allergier flest børn vokser fra. Tak siger vi!

Skulle jeg lige snuppe en flødeis??

Snart ikke flere krydser

image

Så skal Freya kun sætte to mere

Jeg er nu officielt træt af vulkaner!!

Hvis I tror at en vulkansky er stor, så skal I se den tordensky JEG kan producere hvis jeg ikke sidder i en flyver til USA på fredag!!

Så er det sateme sagt!! Island, luk så det hul eller I får HELE Dansk Folkeparti flyttet op til jer! Og hvis I tror vulkaner skaber problemer, så forestil jer lige en flok magtliderlige racister!!

Enden på et kapitel

For et år siden fik Freya Kawasaki-syndrom. Det betød dengang at vores rejse til Kroatien blev droppet. Siden da har hun været på blodfortyndende medicin.

Det kom hun så af for 2 uger siden. Og om 1½ uge tager vi så afsted til USA. Så er cirklen lukket. Freya er erklæret rask og vi tager til USA!

Nu glæder vi os til en tur med højt humør og solskin…

Smukke glade Freya
Glade Freya

Vi glæder os meget til hvordan hun reagerer på turen. Hun forestiller sig mange ting, og nogen af dem er helt forkerte, men det er utroligt svært for os at forklare. F.eks omkring penge og sprog.

Tror også bare hun skal opleve det og tage det til sig på hendes måde.

Hun glæder sig helt vildt og glæder sig hver dag til at sætte et kryds på hendes kalender.

Man kan frygte at hendes forventninger er sat for høje, men så må de være det. Hun kan kun lære det på én måde; learning by doing….

USA, vi er klar!

The point of no return….

Selv om vi i virkeligheden har været forbi ‘the point of no return’ i lang tid, så føles det først rigtig som om man er, når denne her konvolut kommer ind af døren

USA 2011-papir

Det er naturligvis flybilletterne. Her flankeret af vores pas og de nødvendige internationale kørekort.

Som tidligere skrevet så har vi jo et sne-problem på vores tur. Derfor har vi nu droppet den del af turen og bestilt en KOA-campingplads på den vestlige side af Yosemite. Dejlig nemt.

Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, men vi får jo stadig Yosemite at se. Bare ikke lige den flotte tur op igennem Tioga-passet.

I næste weekend er Freya hos sine bedsteforældre, så skal vi putte alt hvad vi regner med at skulle have med, op på spisebordet og pakke det i de rette tasker.

Da Lone & Freya skal på besøg i de store outlets i Las Vegas, må vi hellere holde lidt plads fri i taskerne til ekstra tøj der skal med hjem.

Getting closer…..

Ansel Adams – sort/hvide USA-billeder

Ham her faldt jeg lige over. Fantastiske billeder fra USA’s flotte natur.

Ansel Adams – Google-søgning.

Rejsemus….

Selv om vi er nogen berejste rejsemus som har rejst meget og været på 3 kontinenter – Europa, Asien, Afrika – så har vi begge stadig til gode at komme til Nordamerika.

En ting jeg glæder mig meget til er at mødet med amerikanerne som folk. Alle siger til os at amerikanerne er så gæstfrie, hjælpsomme og flinke. Det glæder jeg mig meget til at mærke på min egen krop. Så kan jeg få lukket en masse fordomme som jeg får igennem medierne. Dog vil jeg sige at jeg altid prøver at møde folk ude i verden med et åbent sind, og tro det bedste om dem. Jeg ER blevet skuffet, men oftest er det nu den rigtige vej det går. Når ret skal være ret så de amerikanere vi har mødt på vores rejser, har nu altid været flinke og rare. Så det tror jeg nu også de er på deres hjemmebane. Men medierne har alligevel en vis magt, når det gælder fordomme (for ikke at sige en KÆMPE magt), så det bliver dejligt at komme derover og selv danne sig sine egne meninger ud fra facts.

Vi har ringet en del til firmaer i USA, for at aftale overnatning og lign. Der har hjælpsomheden også bare været stor. Så det starter godt!

Apropos rejsemus. Diddl er med på alle rejser. Se linket for nogle af billederne med ham.

Diddl i Den Forbudte By, Beijing

Statusmøde med Myplanet

Vi skal i dag til møde med Myplanet. Det er et statusmøde hvor vi kan stille lidt spørgsmål og høre de sidste nyheder fra USA. Så kan vi godt snart pakke den kuffert!!