26. oktober – London Eye, Themsen, Buckingham Palace

20121026-P1040227.jpg20121026-P1040220.jpg20121026-P1040221.jpg20121026-P1040222.jpg20121026-P1040223.jpg20121026-P1040224.jpg20121026-P1040232.jpg20121026-P1040233.jpg20121026-P1040234.jpg20121026-P1040235.jpg20121026-P1040236.jpg20121026-P1040238.jpg20121026-P1040243.jpg20121026-P1040225.jpg20121026-P1040226.jpg20121026-P1040240.jpgBig Ben and mamma20121026-P1040229.jpg20121026-P1040231.jpg                                                20121026-P1040244.jpg20121026-P1040239.jpg20121026-P1040241.jpg20121026-P1040245.jpg

26. oktonber – London Eye, Themsen, Buckingham Palace, a set on Flickr.

Da Frida og mig er vant til at sove længe derhjemme, gør vi det åbenbart også når vi rejser. Da jeg vågnede var Lone og Freya allerede gået ned til morgenmad i restauranten. Vi kom i tøjet og kom ned til en dejlig engelsk morgenbuffet med alt i æg og bacon, pølser, skinke, yoghurt, juicer, brød og ost. Og selvfølgelig the.
Vi var ude af døren klokken 08:40 og af sted mod ’the tube’ – metroen. Vi stod af på Westminster og gik lige op til ’the Big Ben’ og ’Houses of Parliament’. Det er godt nok stort og flot. Vi tog lige et kig ude fra Westminster-broen over på London Eye, som vi skulle op i senere.
Så gik vi lidt rundt i området omkring Westminster Abbey. Som rigtig mange ting herovre, syntes vi den var al for dyr at komme ind i, så vi så den bare udefra. Så gik vi ind i St. Margaret’s Church, som var gratis at se. Lone og Freya købte lidt post- og julekort.
Nu frøs vi efterhånden en del, så turen gik til den nærliggende Methodist Central Hall, som havde en lille hyggelig café, hvor vi fik 3 gange varm cacao. Derefter gik vi op igennem St. James Park til Buckingham Palace. På vejen fik vi lidt paranødder af en dame, så vi kunne håndføre nogen af de mange egern der var i parken. Det lykkedes for mig, men modet svigtede lidt Freya, så hun endte med at kaste nødden hen til egernet. Vel oppe ved paladset, så vi vagtskiftet. Det var ikke rigtig ventetiden værd. Så gik vi ned af The Mall, på vejen så vi vagter i fuld skinnende uniform og til hest. Vi skævede ind til House Guards Parade-området og gik så igennem Admiralty Arch ind til Trafalgar Square og så Lord Nelson-statuen, fik os lidt pizza og købte lidt souvenirs. Så var det endelig tid til dagens to store højdepunkter (det ene mere bogstaveligt end det andet); flodtur og verdens højeste pariserhjul: London Eye!
Flodturen var en 45 minutters tur op og ned af Themsen, hvor vi høre om alet det sædvanlige. Huse, broer, mærkelige bygninger og floden selv. Vældig hyggeligt. Tower Bridge var også rigtig flot fra den side.
Vi kom ind i en kø til London Eye, der så meget lang ud. Men faktisk stod vi ikke engang i kø i et kvarter. Vi kom ind og opad. Turen tager 30 minutter. Der er ud over den imponerende udsigt, også installeret 4 Sam-sung Galaxy Tabs, så man virtuelt lige kan finde ud af hvad det er man ser på. Ret smart. Efter den tur købte vi et billede fra turen og en nøglering til Freya. Så så vi på skift en lille 4D-film om London Eye, i et nærliggende hus, og tog på legeplads. Der knaldede Lone desværre hovedet meget voldsomt op i en bjælke, så vi søgte mod en nærliggende restaurant. Vi fik fish & chips og Freya fik nogen nuggets. Så gik vi op på Waterloo-stationen og af to omgange fandt vi endelig nedgangen til metroen. Hjemad gik det. Alle fik et velfortjent bad og bagefter gik Lone ned i den lokale M & S og købte lidt sandwich og sodavand til aftensmad. Der kom også lige lidt yoghurt og hygge i posen.
Et par trætte piger var ret svære at lægge i seng, men endelig lykkedes det med Freya. Frida endte hos Lone og ligger nu under min dyne. 22:40. Tid til at sove nu. Usædvanligt tidligt for mig…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *