Category Archives: Familie

Tur til Vejlefjord og Kattegatcentret

Jeg havde givet Lone et gavekort til Vejlefjord Spa i 40 års gave. Det skulle vi så lige bruge her i weekenden, hvor børnene alligevel var hos bedsterne.

Det var et vældigt hyggeligt sted, med både det gamle tuberkulosehospital (nu hotel) at kigge på, og så også det dejlige spa-område at boltre sig i. Vi prøvede mammut-brusere, 8 graders bad, 45 graders bad, saunagus inklusiv dyp i fjorden, traditionel sauna, 3 dampbade med forskellige temperaturer, et salt-bad hvor det var nemmere at flyde end at lade være, gåtur i den smukke have og en rigtig god 3-retters middag.

Efter en overnatning, tjek ud og tilbage i spa-området indtil 14:00, tog vi til Brørup og hentede børnene. Vel ankommet i Århus, blev børnene puttet. De var trætte!

Dagen efter tog jeg dem med i Kattegatcentret. Freya havde taget sin veninde Merete med. De lavede bl.a. tang-salt og chips. Begge dele med en ret voldsom smag af tang. Tror at proportionerne blev lidt forkerte (for meget tang!). Men så er det da prøvet…

Nu er de igen afhentet af bedsterne og vi skal på arbejde resten af ugen. I morgen skal Frida have en dag med sin moster Lisa og så skal de tilbage til Brørup, hvor vi henter dem søndag. Det var så den efterårsferie.

Her er først lidt billeder fra VejleFjord Hotel & Spa, derefter lidt fra vores tur til Kattegatcentret

Pomelo-hygge

Jeg hyggede med pigerne i eftermiddag og vi besluttede os for at gumle lidt pomelo.

Det er en ret ukendt frugt for mange, men den smager simpelthen gudeskønt. Den er besværlig at pille, sviner og kan være ret porøs/sur hvis man ikke rammer den på det rigtige tidspunkt af året. Men lige nu er de perfekte. Det kan varmt anbefales.

Pomelopilning med pigerne

2013-11-09 16.53.17
Lidt fra Wikipedia om Pomelo

Freya & Frida, Frida & Freya

(Bemærk at jeg har postet denne her før, men da linket absolut ikke VIL virke, så kommer den lige igen)

Når man er blevet så heldig/lykkelig at blive far for anden gang, så er verden en helt anden end første gang. Nu har vi Freya at tage hensyn til og det kan mærkes.

Lad os starte fra starten af. 20 december 2006 fik vi Freya. Som alle nye forældre gik vores tid også med at lære barnet at kende, lære os selv som forældre at kende og få gang i alle rutinerne. Der var en masse nyt og skræmmende der skulle opleves og gennemleves. Freya blev jo nærmest født forkølet og det kunne høres!

Så den første tid gik meget med, for os at vokse med opgaven. Det er jo det nybagte forældre skal.

Stille og roligt fik vi styr på rutinerne og lærte det dejlige væsen Freya at kende.  Vi lærte også at vi ikke skulle panikke på hver en lyd der kom fra hende. Nu er Freya 5 år og hendes personlighed står i fuld flor. Vi kender efterhånden alle hendes luner og hendes temperament og ved hvordan hun reagerer på det meste.

5. januar 2012 var det så Fridas tur til at blive født. Freya har været i syv sind i lang tid, mht. det at blive storesøster. Der er ikke det hun ikke vil gøre for at gøre os glade og lillesøster tilfreds (undtaget at skifte lortebleer siger hun!). Men bare på de 2 dage der er gået nu, kan vi mærke at virkeligheden nok er en lidt anden. Hvilket vi også forventede. Freya er meget obs på at HUN er med til at holde hende, når andre holder hende, der bliver talt meget højt og myndigt fra hendes side af, hun søger hele tiden bekræftelse i at det hun siger og gør omkring Frida er korrekt. Vi kan tydeligt mærke at hun er “bange” for at glide lidt ind i en sekundær rolle i familien. Og det er så her den store udfordring for os som forældre kommer ind i billedet.

Vi kender os selv som forældre, men kun til én! Nu er der pludselig en masse hensyn vi skal tage, for Freya skal på ingen måde være sekundær. Der er skrevet meget litteratur om det emne. Jeg tror nu vi tager det af naturens, instinktets og intelligensens vej. Allerede nu går Freya til svømning 1-2 gange om ugen og gymnastik 1-2 gange om ugen. Og det er i hvert fald her i starten noget hun kun kan gå til selv, med en forælder. Om 8 uger må Frida komme i svømmehal også.

Det kan jo nok ikke undgås at vi kommer til at behandle Freya anderledes fra nu af. For vi tænker jo automatisk på at hun ikke skal føle sig sekundær, og dermed så gør vi nok også nogle ting anderledes. Men så lang tid det er inden for rimelighedens grænser, så skal det nok gå. Jeg tror det handler meget om at vi som forældre skal lære at begærde os med 2 børn. Det er jo meget en linedans der skal klares optimalt. Nu er jeg ikke så blåøjet at jeg tror at det kan vi bare klare uden problemer. Når man kender Freyas temperament (og mit for den sags skyld), så ved man at der skal vindes og tabes nogen kampe, før alting glider perfekt.

Jeg har dog en klippefast tro på at med den glæde Freya ligger for dagen, så skal alt nok gå godt. Vi skal bare huske at der skal være Frida-tid, og Freya-tid. Og Freya skal lære at med babyer er man nød til engang imellem at smide hvad man har i hænderne (undtaget porcelæn og Freya!) og koncentrere sig om baby.

Så skal tingene nok gå fint!

Frida og far
Frida og far hygger

40 års fødselsdag

I går blev jeg jo så 40. Ikke en dag jeg har tænkt synderligt over, men der er godt nok et par stykker der har kommenteret om det er svært at fylde rundt. Nøhh…
Jeg har i mange år haft en tanke på at jeg gerne ville have 2 børn før jeg blev 40, og det er som bekendt nået.
Jeg vågnede ved at mine 3 dejlige piger kom ind og sang fødselsdagssang og gav mig min gave fra dem på sengen. Jeg fik et fantastisk flot Skagens-ur. Det kan ses i billederne herunder.
Så spiste vi rundstykker, nyhentet af Lone i Bilka, før vi tog på arbejde, vuggestue og skole.
På vej hjem fra arbejde smuttede jeg lige forbi Harald Nyborg og købte en trampolin til pigerne. Den har været lovet i et stykke tid. Så NU skulle det være, når de nu endelig havde en. Hjem og smide den af. Sige på gensyn til Freya som skulle passes af Lisa (Lones søster), Frida ind i bilen og ned til Dina & Tomas og passes. Så tog vi på Memphis Roadhouse i Århus. Det var oki uden at være prangende. I kan se billederne at vi fik lidt ribs, steaks og salat. Min kartoffelsalat var ret god! Så fik vi en kop hjemmelavet ice tea hver. Den smagte rigtig godt.
Så gik vi hånd i hånd en tur ned til havnen og op igennem latinerkvarteret og fik lidt dessert på Latin. Derefter luntede vi op til bilen og kørte ud og hentede Frida, jeg fik lige en mørk øl med Tomas. Så smuttede vi hjem og så et afsnit ‘Person of interest’ med Lisa og hoppede i dynerne og snorkede…

Så nu er det næste vi ser frem til, festen på lørdag!!

Kina 2005-blog

Vores gamle blog fra Kina er kommet til live igen. Den ligger her.

Da det er et MEGET omstændigt arbejde at få indlæggene ind i denne her blog, vil jeg afholde mig fra det. Nu er den i live, og det er det vigtigste.

Frida & Freya, Freya & Frida

Frida og far
Frida og far hygger

Når man er blevet så heldig/lykkelig at blive far for anden gang, så er verden en helt anden end første gang. Nu har vi Freya at tage hensyn til og det kan mærkes.

Lad os starte fra starten af. 20 december 2006 fik vi Freya. Som alle nye forældre gik vores tid også med at lære barnet at kende, lære os selv som forældre at kende og få gang i alle rutinerne. Der var en masse nyt og skræmmende der skulle opleves og gennemleves. Freya blev jo nærmest født forkølet og det kunne høres!

Så den første tid gik meget med, for os at vokse med opgaven. Det er jo det nybagte forældre skal.

Stille og roligt fik vi styr på rutinerne og lærte det dejlige væsen Freya at kende.  Vi lærte også at vi ikke skulle panikke på hver en lyd der kom fra hende. Nu er Freya 5 år og hendes personlighed står i fuld flor. Vi kender efterhånden alle hendes luner og hendes temperament og ved hvordan hun reagerer på det meste.

5. januar 2012 var det så Fridas tur til at blive født. Freya har været i syv sind i lang tid, mht. det at blive storesøster. Der er ikke det hun ikke vil gøre for at gøre os glade og lillesøster tilfreds (undtaget at skifte lortebleer siger hun!). Men bare på de 2 dage der er gået nu, kan vi mærke at virkeligheden nok er en lidt anden. Hvilket vi også forventede. Freya er meget obs på at HUN er med til at holde hende, når andre holder hende, der bliver talt meget højt og myndigt fra hendes side af, hun søger hele tiden bekræftelse i at det hun siger og gør omkring Frida er korrekt. Vi kan tydeligt mærke at hun er “bange” for at glide lidt ind i en sekundær rolle i familien. Og det er så her den store udfordring for os som forældre kommer ind i billedet.

Vi kender os selv som forældre, men kun til én! Nu er der pludselig en masse hensyn vi skal tage, for Freya skal på ingen måde være sekundær. Der er skrevet meget litteratur om det emne. Jeg tror nu vi tager det af naturens, instinktets og intelligensens vej. Allerede nu går Freya til svømning 1-2 gange om ugen og gymnastik 1-2 gange om ugen. Og det er i hvert fald her i starten noget hun kun kan gå til selv, med en forælder. Om 8 uger må Frida komme i svømmehal også.

Det kan jo nok ikke undgås at vi kommer til at behandle Freya anderledes fra nu af. For vi tænker jo automatisk på at hun ikke skal føle sig sekundær, og dermed så gør vi nok også nogle ting anderledes. Men så lang tid det er inden for rimelighedens grænser, så skal det nok gå. Jeg tror det handler meget om at vi som forældre skal lære at begærde os med 2 børn. Det er jo meget en linedans der skal klares optimalt. Nu er jeg ikke så blåøjet at jeg tror at det kan vi bare klare uden problemer. Når man kender Freyas temperament (og mit for den sags skyld), så ved man at der skal vindes og tabes nogen kampe, før alting glider perfekt.

Jeg har dog en klippefast tro på at med den glæde Freya ligger for dagen, så skal alt nok gå godt. Vi skal bare huske at der skal være Frida-tid, og Freya-tid. Og Freya skal lære at med babyer er man nød til engang imellem at smide hvad man har i hænderne (undtaget porcelæn og Freya!) og koncentrere sig om baby.

Så skal tingene nok gå fint!

Kærlighed, den mest ufattelige af slagsen

Da Lone og jeg ventede på at Freya skulle komme til verdenen, gik det langsomt op for os, at vi snart stod med et menneske som vi inden for meget kort tid, få timer efter fødslen, ville komme til at elske mere end noget andet menneske vi nogensinde havde mødt.

Da min lillebror er 10 år yngre end mig, har jeg lidt været i den situation før. Men det var alligevel noget helt andet, når det nu var ens eget kød og blod. For dem der ikke har prøvet kan det være umuligt at forklare. Det er jo som en ensrettet dør man går igennem. Man kan aldrig komme tilbage. Uanset HVAD verden bringer derfra, vil det barn altid være ens kød og blod.

Vi elsker vores bandit helt utroligt meget. Det er lige præcis så svært for os at forklare den følelse der løb igennem os. Og stadig gør når Freya som i dag giver møsser og knusser ud til mor og far i lind strøm. Hører efter og kun gør det rigtige. Tænk sig at vi elsker hende så meget, at selv når hun er den værste bandit, så er hun stadigvæk verdens dejligste menneske.

Når man bliver forældre så forstår man virkelig betydningen af at hellere ville svigtes af sin værste fjende, end af sin bedste ven! Fjenden havde man da i det mindste forventet det af. Så det gør ikke (så) ondt.

Det bedste ved forældrekærlighed (som jeg oplever det) er at den strøm af kærlighed vi hamrer ud mod Freya, den kan vi hamre ud mod den næste også. Uden at Freya mister noget. Det er ikke sikkert at vi kan gøre det uden at blive en smule mere træt (babyer SKAL bare sove igennem!), men styrken er uformindsket! Det bliver helt utroligt at skulle opleve det med 2. Vi glæder os meget…

Hvilken personlighed får hun? Bliver hun fræk (helt sikkert!)? Vi har venner hvor deres 2-3 børn er temmelig forskellige. Sker det mon også for os?

Fremtid, kom nærmere!! Vi vil give mere kærlighed, så vi kan få nogen flere snotmøsser…. Vi ELSKER vores dejlige vidunderlige Freya, og ser sådan frem til at gøre hende utrolig glad.

At få børn er at opdage hvor givende det er at aflevere for at få tifoldigt tilbage…..

2 dejlige tøser i USA
2 dejlige tøser i Oregon, USA