Et par dage er gået…

Posted on1 CommentCategoriesBlog, USA 2011

Vi er stadig ret hårdt ramt af jetlag. Vi har været oppe omkring klokken 6:00 alle dage pt. Så der er ikke kræfter til meget når vi når frem til campingpladserne. Men der skal da lige skrives kort om de sidste (hektiske) dage her i det sydvestlige hjørne af USA. Se billederne og hør flere historier når vi kommer hjem!

Lørdag hentede vi endelig vores motorhome/RV/autocamper/bil (kært barn har mange navne her). Vi kunne havde fået den vi først ville have for $1000,- ekstra. Vi takkede nej.

Vi kørte til Getty-centret, som virkelig er en lille knap så kendt perle i L.A. Det var rigtig flot og vi nød det, men desværre så blev det koldt og da vi ville tage bussen hjem så kom den ikke. Efter 50 minutter så opgav vi (med en sovende Freya i skødet på et busstoppested) og tog en taxi. Vi vidste ikke den nøjagtige adresse på UCLA hvor vi havde parkeret vores RV, men jeg havde taget et billede af skiltene i det nærmeste kryds. Så endte det med at vi fandt det.

Dagen efter stod den på Mulholland Drive og Hollywood. Der er en fantastisk udsigt ud over byen fra Mulholland Drive. Så efter at havde set det så tog vi ned til Hollywood. Vi så alt det man skal se. Stjernerne i fortovet, hænder, fødder, albuer og lign. i cementen foran Kodak Theater og selvfølgelig et view op til Hollywood-skiltet.

Derefter var det bare ud af L.A. i en ruf!! Indtil der kom en fejl på et dæk mht. lufttryk gik det fint igennem 8-10-12 sporede motorveje. Fejlen betød faktisk bare at sensoren er i udu, men det vidste vi jo ikke. Så vi har haft ringet til Cruise America flere gange og været inde og fylde luft på 3 gange. Plus at den var til mekaniker også. Alt det for intet, for hjulene fejlede intet. Det er sensoren der er skør. Det betød sen ankomst i går til campingplads. Lige da vi ankom så vi en bobcat (Lone så den igen her til morgen), desuden så er vi omsværmet af flagermus.

Freya i Joshua Tree Park

Ud over mekanikerbesøg i dag, så har dagen ellers gledet perfekt af sted. Vi kom ind i Joshua Tree Park omkring 10:00 og ud i den anden ende omkring 15:00. De 5 timer blev brugt til at se en fantastisk flot park. Jeg har aldrig set noget lignende før.  Kaktusser, Joshua-træer, klipper, bjerge, ørken, frodige områder og en blanding af det hele på et forholdsvis lille område. Altså i amerikanske forhold. Ca. 300 km på den længste led.

Derefter på en tur til Brenda, Arizona. Der skulle vise sig at være 100 km. kortere end det GPS’en sagde. Dejligt! Så nåede vi en tur i pool og jeg fik tømt bilen for sort og gråt vand (toilet og vask) og så kørte vi et smut til Quartzsite og spiste aftensmad.

Tilbage på campingpladsen faldt Freya hurtigt i søvn og Lone snorker også fint nu. I morgen skal vi videre til Prescott og se det røde land. Men meget mere om det når det er sket.

 

Det vælter op med billeder på Flickr som sædvanlig.

 

1 thought on “Et par dage er gået…”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *