Freya & Frida, Frida & Freya

(Bemærk at jeg har postet denne her før, men da linket absolut ikke VIL virke, så kommer den lige igen)

Når man er blevet så heldig/lykkelig at blive far for anden gang, så er verden en helt anden end første gang. Nu har vi Freya at tage hensyn til og det kan mærkes.

Lad os starte fra starten af. 20 december 2006 fik vi Freya. Som alle nye forældre gik vores tid også med at lære barnet at kende, lære os selv som forældre at kende og få gang i alle rutinerne. Der var en masse nyt og skræmmende der skulle opleves og gennemleves. Freya blev jo nærmest født forkølet og det kunne høres!

Så den første tid gik meget med, for os at vokse med opgaven. Det er jo det nybagte forældre skal.

Stille og roligt fik vi styr på rutinerne og lærte det dejlige væsen Freya at kende.  Vi lærte også at vi ikke skulle panikke på hver en lyd der kom fra hende. Nu er Freya 5 år og hendes personlighed står i fuld flor. Vi kender efterhånden alle hendes luner og hendes temperament og ved hvordan hun reagerer på det meste.

5. januar 2012 var det så Fridas tur til at blive født. Freya har været i syv sind i lang tid, mht. det at blive storesøster. Der er ikke det hun ikke vil gøre for at gøre os glade og lillesøster tilfreds (undtaget at skifte lortebleer siger hun!). Men bare på de 2 dage der er gået nu, kan vi mærke at virkeligheden nok er en lidt anden. Hvilket vi også forventede. Freya er meget obs på at HUN er med til at holde hende, når andre holder hende, der bliver talt meget højt og myndigt fra hendes side af, hun søger hele tiden bekræftelse i at det hun siger og gør omkring Frida er korrekt. Vi kan tydeligt mærke at hun er “bange” for at glide lidt ind i en sekundær rolle i familien. Og det er så her den store udfordring for os som forældre kommer ind i billedet.

Vi kender os selv som forældre, men kun til én! Nu er der pludselig en masse hensyn vi skal tage, for Freya skal på ingen måde være sekundær. Der er skrevet meget litteratur om det emne. Jeg tror nu vi tager det af naturens, instinktets og intelligensens vej. Allerede nu går Freya til svømning 1-2 gange om ugen og gymnastik 1-2 gange om ugen. Og det er i hvert fald her i starten noget hun kun kan gå til selv, med en forælder. Om 8 uger må Frida komme i svømmehal også.

Det kan jo nok ikke undgås at vi kommer til at behandle Freya anderledes fra nu af. For vi tænker jo automatisk på at hun ikke skal føle sig sekundær, og dermed så gør vi nok også nogle ting anderledes. Men så lang tid det er inden for rimelighedens grænser, så skal det nok gå. Jeg tror det handler meget om at vi som forældre skal lære at begærde os med 2 børn. Det er jo meget en linedans der skal klares optimalt. Nu er jeg ikke så blåøjet at jeg tror at det kan vi bare klare uden problemer. Når man kender Freyas temperament (og mit for den sags skyld), så ved man at der skal vindes og tabes nogen kampe, før alting glider perfekt.

Jeg har dog en klippefast tro på at med den glæde Freya ligger for dagen, så skal alt nok gå godt. Vi skal bare huske at der skal være Frida-tid, og Freya-tid. Og Freya skal lære at med babyer er man nød til engang imellem at smide hvad man har i hænderne (undtaget porcelæn og Freya!) og koncentrere sig om baby.

Så skal tingene nok gå fint!

Frida og far
Frida og far hygger

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *