En fabelagtig god kage, med et lille twist på toppen
Ingredients
Bund
- 140 gram grofthakket mørk chokolade
- 140 gram smør
- 140 gram sukker
- 2 æg
- 70 gram mel eventuelt grahamsmel for lidt grovere konsistens
Cheesecake
- 400 gram flødeost
- 1 deciliter sukker
- 1 spiseske mel
- 1 teske vanille
- ½ teske salt
- 2-3 æg afhængig af størrelse
- 1 teske citronsaft
- 2 deciliter hindbærpuré
Gelé
- 1½ deciliter hindbærpuré
- 2 teskeer citronsaft
- 1-2 spiseske sukker
- 1½ blad husblas
Servings: personer
Instructions
Start med...
- Tænd ovnen på 175 grader. Tip til hindbærpure: brug frosne optøede hindbærcubes eller kog frosne hindbær med lidt vand og pres dem igennem en si.
Bund
- Smelt chokoladen over vandbad. Pisk smør og sukker luftigt. Pisk æg i. Rør melet i. Rør langsomt chokoladen i. Hæl dejen i en smurt springform.
Cheesecake
- Pisk ost, sukker, mel, vanilie, salt og citronsaft godt sammen. Pisk æg i. Rør hindbærpure i. Fordel fyldet i springformen ovenpå browniedejen. Bag kagen i 30-40 minutter. Den kan godt stadig være blævret på midten, selvom den er færdig, men ikke rå indeni.
Gelé
- Læg husblas i blød. Varm hindbærpure og citronsaft op. Smag til med sukker. Smelt husblassen i hindbærblandingen. Køl lidt af og hæld forsigtigt på den bagte, let afkølede kage.
Efter bagning
- Herefter sættes kagen på køl i mindst 3 timer. Den smager bedst helt kold. Den er rigtig fin dagen efter og kan holde 2-3 dage i køleskab.
Share this Recipe