Jeg havde givet Lone et gavekort til Vejlefjord Spa i 40 års gave. Det skulle vi så lige bruge her i weekenden, hvor børnene alligevel var hos bedsterne.
Det var et vældigt hyggeligt sted, med både det gamle tuberkulosehospital (nu hotel) at kigge på, og så også det dejlige spa-område at boltre sig i. Vi prøvede mammut-brusere, 8 graders bad, 45 graders bad, saunagus inklusiv dyp i fjorden, traditionel sauna, 3 dampbade med forskellige temperaturer, et salt-bad hvor det var nemmere at flyde end at lade være, gåtur i den smukke have og en rigtig god 3-retters middag.
Efter en overnatning, tjek ud og tilbage i spa-området indtil 14:00, tog vi til Brørup og hentede børnene. Vel ankommet i Århus, blev børnene puttet. De var trætte!
Dagen efter tog jeg dem med i Kattegatcentret. Freya havde taget sin veninde Merete med. De lavede bl.a. tang-salt og chips. Begge dele med en ret voldsom smag af tang. Tror at proportionerne blev lidt forkerte (for meget tang!). Men så er det da prøvet…
Nu er de igen afhentet af bedsterne og vi skal på arbejde resten af ugen. I morgen skal Frida have en dag med sin moster Lisa og så skal de tilbage til Brørup, hvor vi henter dem søndag. Det var så den efterårsferie.
Her er først lidt billeder fra VejleFjord Hotel & Spa, derefter lidt fra vores tur til Kattegatcentret
Jeg hyggede med pigerne i eftermiddag og vi besluttede os for at gumle lidt pomelo.
Det er en ret ukendt frugt for mange, men den smager simpelthen gudeskønt. Den er besværlig at pille, sviner og kan være ret porøs/sur hvis man ikke rammer den på det rigtige tidspunkt af året. Men lige nu er de perfekte. Det kan varmt anbefales.
Vi spiste tidligt igen. Sådan er det vist at have små børn med ud at rejse. De burde lære ordet ferie!!
Har hørt det kommer når de skal i skole. Freya er i hvert fald ved at lære det nu.
Tog ’the tube’ til Picadilly Circus. Så gik vi op af Regent Street og så på dyre modebutikker og endte hos Hamleys hvor vi brugte 5 kvarter på 7 etagers legetøj og købte for 500,- kroners legetøj. Sjov butik med alt hvad hjertet begærer af legetøj til børn i alle aldre. Freya blev bl.a. malet som sommerfugl derinde.
Så gik vi på café i børneudstyrsbutik og fik lidt cacao og juice. Videre til storcentret Evans hvor Lone brugte 700,- på tøj. Jeg selv brugte ingen penge. For dårligt!
Så i Selfridges og bl.a. se en julebutik. Med dobbeltdækker til Picadilly Circus. Skulle jo prøves.
Lone, Freya og Frida brugte derefter al for lang tid på en bøvlet tur hjem med overfyldte tog og mange trapper. De er ikke helt gearet til klapvogne overalt i London.
Jeg tog ned på Trafalgar Square og så lidt NFL Fan Rally. Som opvarmning til næste dags NFL-kamp!
Efter en times tid der tog jeg også med overfyldte tog hjem til hotellet.
På vej forbi Borough Market købte jeg brownies og juice til alle. Det var populært hjemme på hotellet!
Lone gik på marked og Freya, Frida og jeg selv, gik på tur og fandt restaurant Wagamamma. Som vi gik på og spiste aftensmad da vi fandt Lone igen. Derefter tog jeg pigerne med i karbad og Lone prøvede hotellets sauna. Godt for ømme kroppe!
Når man er blevet så heldig/lykkelig at blive far for anden gang, så er verden en helt anden end første gang. Nu har vi Freya at tage hensyn til og det kan mærkes.
Lad os starte fra starten af. 20 december 2006 fik vi Freya. Som alle nye forældre gik vores tid også med at lære barnet at kende, lære os selv som forældre at kende og få gang i alle rutinerne. Der var en masse nyt og skræmmende der skulle opleves og gennemleves. Freya blev jo nærmest født forkølet og det kunne høres!
Så den første tid gik meget med, for os at vokse med opgaven. Det er jo det nybagte forældre skal.
Stille og roligt fik vi styr på rutinerne og lærte det dejlige væsen Freya at kende. Vi lærte også at vi ikke skulle panikke på hver en lyd der kom fra hende. Nu er Freya 5 år og hendes personlighed står i fuld flor. Vi kender efterhånden alle hendes luner og hendes temperament og ved hvordan hun reagerer på det meste.
5. januar 2012 var det så Fridas tur til at blive født. Freya har været i syv sind i lang tid, mht. det at blive storesøster. Der er ikke det hun ikke vil gøre for at gøre os glade og lillesøster tilfreds (undtaget at skifte lortebleer siger hun!). Men bare på de 2 dage der er gået nu, kan vi mærke at virkeligheden nok er en lidt anden. Hvilket vi også forventede. Freya er meget obs på at HUN er med til at holde hende, når andre holder hende, der bliver talt meget højt og myndigt fra hendes side af, hun søger hele tiden bekræftelse i at det hun siger og gør omkring Frida er korrekt. Vi kan tydeligt mærke at hun er “bange” for at glide lidt ind i en sekundær rolle i familien. Og det er så her den store udfordring for os som forældre kommer ind i billedet.
Vi kender os selv som forældre, men kun til én! Nu er der pludselig en masse hensyn vi skal tage, for Freya skal på ingen måde være sekundær. Der er skrevet meget litteratur om det emne. Jeg tror nu vi tager det af naturens, instinktets og intelligensens vej. Allerede nu går Freya til svømning 1-2 gange om ugen og gymnastik 1-2 gange om ugen. Og det er i hvert fald her i starten noget hun kun kan gå til selv, med en forælder. Om 8 uger må Frida komme i svømmehal også.
Det kan jo nok ikke undgås at vi kommer til at behandle Freya anderledes fra nu af. For vi tænker jo automatisk på at hun ikke skal føle sig sekundær, og dermed så gør vi nok også nogle ting anderledes. Men så lang tid det er inden for rimelighedens grænser, så skal det nok gå. Jeg tror det handler meget om at vi som forældre skal lære at begærde os med 2 børn. Det er jo meget en linedans der skal klares optimalt. Nu er jeg ikke så blåøjet at jeg tror at det kan vi bare klare uden problemer. Når man kender Freyas temperament (og mit for den sags skyld), så ved man at der skal vindes og tabes nogen kampe, før alting glider perfekt.
Jeg har dog en klippefast tro på at med den glæde Freya ligger for dagen, så skal alt nok gå godt. Vi skal bare huske at der skal være Frida-tid, og Freya-tid. Og Freya skal lære at med babyer er man nød til engang imellem at smide hvad man har i hænderne (undtaget porcelæn og Freya!) og koncentrere sig om baby.
Da Lone og jeg ventede på at Freya skulle komme til verdenen, gik det langsomt op for os, at vi snart stod med et menneske som vi inden for meget kort tid, få timer efter fødslen, ville komme til at elske mere end noget andet menneske vi nogensinde havde mødt.
Da min lillebror er 10 år yngre end mig, har jeg lidt været i den situation før. Men det var alligevel noget helt andet, når det nu var ens eget kød og blod. For dem der ikke har prøvet kan det være umuligt at forklare. Det er jo som en ensrettet dør man går igennem. Man kan aldrig komme tilbage. Uanset HVAD verden bringer derfra, vil det barn altid være ens kød og blod.
Vi elsker vores bandit helt utroligt meget. Det er lige præcis så svært for os at forklare den følelse der løb igennem os. Og stadig gør når Freya som i dag giver møsser og knusser ud til mor og far i lind strøm. Hører efter og kun gør det rigtige. Tænk sig at vi elsker hende så meget, at selv når hun er den værste bandit, så er hun stadigvæk verdens dejligste menneske.
Når man bliver forældre så forstår man virkelig betydningen af at hellere ville svigtes af sin værste fjende, end af sin bedste ven! Fjenden havde man da i det mindste forventet det af. Så det gør ikke (så) ondt.
Det bedste ved forældrekærlighed (som jeg oplever det) er at den strøm af kærlighed vi hamrer ud mod Freya, den kan vi hamre ud mod den næste også. Uden at Freya mister noget. Det er ikke sikkert at vi kan gøre det uden at blive en smule mere træt (babyer SKAL bare sove igennem!), men styrken er uformindsket! Det bliver helt utroligt at skulle opleve det med 2. Vi glæder os meget…
Hvilken personlighed får hun? Bliver hun fræk (helt sikkert!)? Vi har venner hvor deres 2-3 børn er temmelig forskellige. Sker det mon også for os?
Fremtid, kom nærmere!! Vi vil give mere kærlighed, så vi kan få nogen flere snotmøsser…. Vi ELSKER vores dejlige vidunderlige Freya, og ser sådan frem til at gøre hende utrolig glad.
At få børn er at opdage hvor givende det er at aflevere for at få tifoldigt tilbage…..
Ud over andre ting den dejlige Freya har bokset med, har hun også bokset med mælkeallergi. Hun blev testet for et år siden og den viste egentlig at hun godt kunne tåle mælk. Problemet var bare at hun slog helt vildt ud senere hen når hun fik mælk. Så testen var altså ikke helt retvisende.
Onsdag var hun så afsted igen og denne her gang var der absolut ingen tvivl. Absolut ingen udslæt ved testen og her til aften har hun fået lidt ost på sin pizza og lidt koldskål senere på aftenen, og ser stadig helt perfekt ud i huden. Så nu tør vi godt tro på at hun ER ovre sin mælkeallergi. Det er også en af de allergier flest børn vokser fra. Tak siger vi!
For et år siden fik Freya Kawasaki-syndrom. Det betød dengang at vores rejse til Kroatien blev droppet. Siden da har hun været på blodfortyndende medicin.
Det kom hun så af for 2 uger siden. Og om 1½ uge tager vi så afsted til USA. Så er cirklen lukket. Freya er erklæret rask og vi tager til USA!
Nu glæder vi os til en tur med højt humør og solskin…
Vi glæder os meget til hvordan hun reagerer på turen. Hun forestiller sig mange ting, og nogen af dem er helt forkerte, men det er utroligt svært for os at forklare. F.eks omkring penge og sprog.
Tror også bare hun skal opleve det og tage det til sig på hendes måde.
Hun glæder sig helt vildt og glæder sig hver dag til at sætte et kryds på hendes kalender.
Man kan frygte at hendes forventninger er sat for høje, men så må de være det. Hun kan kun lære det på én måde; learning by doing….
Selv om vi er nogen berejste rejsemus som har rejst meget og været på 3 kontinenter – Europa, Asien, Afrika – så har vi begge stadig til gode at komme til Nordamerika.
En ting jeg glæder mig meget til er at mødet med amerikanerne som folk. Alle siger til os at amerikanerne er så gæstfrie, hjælpsomme og flinke. Det glæder jeg mig meget til at mærke på min egen krop. Så kan jeg få lukket en masse fordomme som jeg får igennem medierne. Dog vil jeg sige at jeg altid prøver at møde folk ude i verden med et åbent sind, og tro det bedste om dem. Jeg ER blevet skuffet, men oftest er det nu den rigtige vej det går. Når ret skal være ret så de amerikanere vi har mødt på vores rejser, har nu altid været flinke og rare. Så det tror jeg nu også de er på deres hjemmebane. Men medierne har alligevel en vis magt, når det gælder fordomme (for ikke at sige en KÆMPE magt), så det bliver dejligt at komme derover og selv danne sig sine egne meninger ud fra facts.
Vi har ringet en del til firmaer i USA, for at aftale overnatning og lign. Der har hjælpsomheden også bare været stor. Så det starter godt!
Apropos rejsemus. Diddl er med på alle rejser. Se linket for nogle af billederne med ham.
Sidste billet er nu købt. Det var togbilletterne til staten Oregon, hvor vi skal være et par dage hos Lones familie.
Vi er blevet overrasket over hvor få steder i USA, der tager imod netbetaling på deres hjemmeside. Plastickort og internet er trods alt big buisness i USA. Men det lykkedes da at få bestilt.
Jeg er i gang med et længere indlæg omkring den mere nøjagtige tur. Kommer snart!!