Turen til USA

Vi stod op i lidt i 3, natten til fredag, puttede alt i bilen og kørte mod Billund. Der tog svigerforældrene imod os og vi afleverede vores bil til dem.

11 timers flyvetur med den store Boeing 747-400 stod foran os. Det ER på alle måder en lang tur. Og Freya var godt træt til sidst. Hun sov ikke meget, så det var efterhånden 3 trætte mus der landede i LAX, USA. Højdepunktet på turen i flyveren var helt sikkert turen ind over Grønland. Så flot!!

Vi fandt vores shuttle-bus og kom op på hotellet. Så tog vi på tur til Santa Monica Pier med offentlige transportmidler. Lidt af en tur!! Vi fandt den rette bus og det gik lystigt der ud af. Masser af lokal kolorit på sådan en tur. Men for dæwlen den by er stor!! Hvad vi troede ville tage 20-25 minutter tog jo 50.

Santa Monica var rigtig flot, men vi orkede ikke meget, så det blev bare til en tur i pariserhjulet og så selvfølgelig ned og dyppe tæerne i Stillehavet!!

Så tog vi en taxi hjem til hotellet, fik noget god mad og løb op i seng! Nu sidder jeg klokken 5 om morgenen og skriver indlæg med jetlag.

Som en fodnote kan jeg sige at efter at have set trafikken i L.A. ved selvsyn, så kan jeg sige at det bliver “spændende” i dag, når vi henter autocamperen…

Billederne er begyndt at komme på siden her (jgni.eu) og på Flickr.

Lone & Freya på stranden
Lone & Freya på Santa Monica Pier

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *