Kina 2005-blog

Vores gamle blog fra Kina er kommet til live igen. Den ligger her.

Da det er et MEGET omstændigt arbejde at få indlæggene ind i denne her blog, vil jeg afholde mig fra det. Nu er den i live, og det er det vigtigste.

27. oktober – Hamleys, Evans, NFL Fan rally

20121027-P1040585.jpg20121027-PA270009.jpg20121027-P1040477.jpg20121027-P1040478.jpg20121027-P1040479.jpg20121027-P1040480.jpg
20121027-P1040482.jpg20121027-P1040483.jpg20121027-P1040484.jpg20121027-P1040485.jpg20121027-P1040486.jpg20121027-P1040487.jpg
20121027-P1040488.jpg20121027-P1040489.jpg20121027-P1040491.jpg20121027-P1040492.jpg20121027-P1040493.jpg20121027-P1040494.jpg
20121027-P1040495.jpg20121027-P1040496.jpg20121027-P1040497.jpg20121027-P1040498.jpg20121027-P1040500.jpg20121027-P1040503.jpg

Vi spiste tidligt igen. Sådan er det vist at have små børn med ud at rejse. De burde lære ordet ferie!!
Har hørt det kommer når de skal i skole. Freya er i hvert fald ved at lære det nu.

Tog ’the tube’ til Picadilly Circus. Så gik vi op af Regent Street og så på dyre modebutikker og endte hos Hamleys hvor vi brugte 5 kvarter på 7 etagers legetøj og købte for 500,- kroners legetøj. Sjov butik med alt hvad hjertet begærer af legetøj til børn i alle aldre. Freya blev bl.a. malet som sommerfugl derinde.

Så gik vi på café i børneudstyrsbutik og fik lidt cacao og juice. Videre til storcentret Evans hvor Lone brugte 700,- på tøj. Jeg selv brugte ingen penge. For dårligt!

Så i Selfridges og bl.a. se en julebutik. Med dobbeltdækker til Picadilly Circus. Skulle jo prøves.
Lone, Freya og Frida brugte derefter al for lang tid på en bøvlet tur hjem med overfyldte tog og mange trapper. De er ikke helt gearet til klapvogne overalt i London.

Jeg tog ned på Trafalgar Square og så lidt NFL Fan Rally. Som opvarmning til næste dags NFL-kamp!
Efter en times tid der tog jeg også med overfyldte tog hjem til hotellet.
På vej forbi Borough Market købte jeg brownies og juice til alle. Det var populært hjemme på hotellet!

Lone gik på marked og Freya, Frida og jeg selv, gik på tur og fandt restaurant Wagamamma. Som vi gik på og spiste aftensmad da vi fandt Lone igen. Derefter tog jeg pigerne med i karbad og Lone prøvede hotellets sauna. Godt for ømme kroppe!

26. oktober – London Eye, Themsen, Buckingham Palace

20121026-P1040227.jpg20121026-P1040220.jpg20121026-P1040221.jpg20121026-P1040222.jpg20121026-P1040223.jpg20121026-P1040224.jpg20121026-P1040232.jpg20121026-P1040233.jpg20121026-P1040234.jpg20121026-P1040235.jpg20121026-P1040236.jpg20121026-P1040238.jpg20121026-P1040243.jpg20121026-P1040225.jpg20121026-P1040226.jpg20121026-P1040240.jpgBig Ben and mamma20121026-P1040229.jpg20121026-P1040231.jpg                                                20121026-P1040244.jpg20121026-P1040239.jpg20121026-P1040241.jpg20121026-P1040245.jpg

26. oktonber – London Eye, Themsen, Buckingham Palace, a set on Flickr.

Da Frida og mig er vant til at sove længe derhjemme, gør vi det åbenbart også når vi rejser. Da jeg vågnede var Lone og Freya allerede gået ned til morgenmad i restauranten. Vi kom i tøjet og kom ned til en dejlig engelsk morgenbuffet med alt i æg og bacon, pølser, skinke, yoghurt, juicer, brød og ost. Og selvfølgelig the.
Vi var ude af døren klokken 08:40 og af sted mod ’the tube’ – metroen. Vi stod af på Westminster og gik lige op til ’the Big Ben’ og ’Houses of Parliament’. Det er godt nok stort og flot. Vi tog lige et kig ude fra Westminster-broen over på London Eye, som vi skulle op i senere.
Så gik vi lidt rundt i området omkring Westminster Abbey. Som rigtig mange ting herovre, syntes vi den var al for dyr at komme ind i, så vi så den bare udefra. Så gik vi ind i St. Margaret’s Church, som var gratis at se. Lone og Freya købte lidt post- og julekort.
Nu frøs vi efterhånden en del, så turen gik til den nærliggende Methodist Central Hall, som havde en lille hyggelig café, hvor vi fik 3 gange varm cacao. Derefter gik vi op igennem St. James Park til Buckingham Palace. På vejen fik vi lidt paranødder af en dame, så vi kunne håndføre nogen af de mange egern der var i parken. Det lykkedes for mig, men modet svigtede lidt Freya, så hun endte med at kaste nødden hen til egernet. Vel oppe ved paladset, så vi vagtskiftet. Det var ikke rigtig ventetiden værd. Så gik vi ned af The Mall, på vejen så vi vagter i fuld skinnende uniform og til hest. Vi skævede ind til House Guards Parade-området og gik så igennem Admiralty Arch ind til Trafalgar Square og så Lord Nelson-statuen, fik os lidt pizza og købte lidt souvenirs. Så var det endelig tid til dagens to store højdepunkter (det ene mere bogstaveligt end det andet); flodtur og verdens højeste pariserhjul: London Eye!
Flodturen var en 45 minutters tur op og ned af Themsen, hvor vi høre om alet det sædvanlige. Huse, broer, mærkelige bygninger og floden selv. Vældig hyggeligt. Tower Bridge var også rigtig flot fra den side.
Vi kom ind i en kø til London Eye, der så meget lang ud. Men faktisk stod vi ikke engang i kø i et kvarter. Vi kom ind og opad. Turen tager 30 minutter. Der er ud over den imponerende udsigt, også installeret 4 Sam-sung Galaxy Tabs, så man virtuelt lige kan finde ud af hvad det er man ser på. Ret smart. Efter den tur købte vi et billede fra turen og en nøglering til Freya. Så så vi på skift en lille 4D-film om London Eye, i et nærliggende hus, og tog på legeplads. Der knaldede Lone desværre hovedet meget voldsomt op i en bjælke, så vi søgte mod en nærliggende restaurant. Vi fik fish & chips og Freya fik nogen nuggets. Så gik vi op på Waterloo-stationen og af to omgange fandt vi endelig nedgangen til metroen. Hjemad gik det. Alle fik et velfortjent bad og bagefter gik Lone ned i den lokale M & S og købte lidt sandwich og sodavand til aftensmad. Der kom også lige lidt yoghurt og hygge i posen.
Et par trætte piger var ret svære at lægge i seng, men endelig lykkedes det med Freya. Frida endte hos Lone og ligger nu under min dyne. 22:40. Tid til at sove nu. Usædvanligt tidligt for mig…

London – 25. oktober – Ankomst, bytur

Vi stod op ved 8-tiden. Kørte ved 9-tiden. Blev tjekket ind og hyggede lidt i lufthavnen før vi tog de ca. 50 minutters tur til Amsterdam hvor vi kom over i flyveren til London. Ca. 50 minutter mere i luften.

Vi landede i London City Airport. Tog et lille regionaltog et par stationer og derefter ’the tube’ til stationen London Bridge, hvor vi gik fra til hotellet. Efter tjek ind gik vi på Borough Market og så på sjove hyggelige madboder. Vi købte lidt kager, juice og brød med fyld og gik hjem til hotellet igen.

Der tog Lone og Freya en pause imens jeg fik Frida til at sove ved hjælp af en gåtur over Themsen. Flot udsigt.

Da Frida vågnede igen tog vi alle en gåtur over Themsen og så en del high society-butikker udefra. Vi fandt en lille restaurant med ikke for godt styr på bestillingerne, fik noget mad og gik over London Bridge hjem. På vejen så vi Tower Bridge fuldt oplyst. Vi gik igennem et lukket Borough Market på vej hjem. Vel hjemme hoppede de 3 piger i karbad. Derefter fik Frida lidt ekstra mad og jeg gik igen med hende. Hun faldt hurtigt i søvn. Jeg nuppede lige en belgisk (!!) øl på vej op til værelset.

Da jeg kom op sov Freya. Lone og mig slagplanede næste dag, så lidt ’Homeland’ og jeg tog et karbad imens Lone lagde sig til at sove.

Så skrev jeg dette indlæg og lagde mig også. Så må vi se hvordan det kommer til at gå med Frida i nat

Tower BridgeFreya i Billund med LEGO-mandFreya i BillundFrida legerFreya leger i BillundBillunds gulv undersøges
2 dejlige tøser i flyveren!Freya, Diddl og far i flyverenKLMFreya spiller Nintende DS i flyverenUdsigten på vej til LondonFreya spiller Nintende DS i flyveren
Vores flyver fra Amsterdam til LondonVores flyver fra Amsterdam til LondonPigerne i regionaltogEmirates City AirlineO2-sportsarenaTypisk London-dobbeltdækker
Kort over Borough MarketBorough MarketFreya på Borough MarketBorough MarketØlbutik på Borough MarketBorough Market

25. oktober – Ankomst, bytur, a set on Flickr.

Via Flickr:
Themsen, Borough Market, Tower Bridge

Pølsehorn

Ingredienser:
50 g gær
3 dl mælk
100 g. olie
1 tsk salt
1 tsk sukker
500 g. hvedemel
Wienerpølser

Gæren udrøres i lillefinger varmt mælk. tilsæt sukker, salt og olie og til sidst mel.

Æltes godt i 5-7 minutter, derfor er det godt med en køkkenmaskine.

Hæver et lunt sted med et klæde over i ca 45 minutter.

Slå dejen ned og del den i 2.

Rul hver klump ud til cirkler og del i 8 trekanter.

Smør evt. med ketchup eller sennep.

Skær pølserne midt over og rul en halv i hver.

Lægges på en bageplade og efterhæver ca 20 minutter.

Bages i ca 15 minutter ved 200 grader.

Gode luftige pølsehorn

Frida & Freya, Freya & Frida

Frida og far
Frida og far hygger

Når man er blevet så heldig/lykkelig at blive far for anden gang, så er verden en helt anden end første gang. Nu har vi Freya at tage hensyn til og det kan mærkes.

Lad os starte fra starten af. 20 december 2006 fik vi Freya. Som alle nye forældre gik vores tid også med at lære barnet at kende, lære os selv som forældre at kende og få gang i alle rutinerne. Der var en masse nyt og skræmmende der skulle opleves og gennemleves. Freya blev jo nærmest født forkølet og det kunne høres!

Så den første tid gik meget med, for os at vokse med opgaven. Det er jo det nybagte forældre skal.

Stille og roligt fik vi styr på rutinerne og lærte det dejlige væsen Freya at kende.  Vi lærte også at vi ikke skulle panikke på hver en lyd der kom fra hende. Nu er Freya 5 år og hendes personlighed står i fuld flor. Vi kender efterhånden alle hendes luner og hendes temperament og ved hvordan hun reagerer på det meste.

5. januar 2012 var det så Fridas tur til at blive født. Freya har været i syv sind i lang tid, mht. det at blive storesøster. Der er ikke det hun ikke vil gøre for at gøre os glade og lillesøster tilfreds (undtaget at skifte lortebleer siger hun!). Men bare på de 2 dage der er gået nu, kan vi mærke at virkeligheden nok er en lidt anden. Hvilket vi også forventede. Freya er meget obs på at HUN er med til at holde hende, når andre holder hende, der bliver talt meget højt og myndigt fra hendes side af, hun søger hele tiden bekræftelse i at det hun siger og gør omkring Frida er korrekt. Vi kan tydeligt mærke at hun er “bange” for at glide lidt ind i en sekundær rolle i familien. Og det er så her den store udfordring for os som forældre kommer ind i billedet.

Vi kender os selv som forældre, men kun til én! Nu er der pludselig en masse hensyn vi skal tage, for Freya skal på ingen måde være sekundær. Der er skrevet meget litteratur om det emne. Jeg tror nu vi tager det af naturens, instinktets og intelligensens vej. Allerede nu går Freya til svømning 1-2 gange om ugen og gymnastik 1-2 gange om ugen. Og det er i hvert fald her i starten noget hun kun kan gå til selv, med en forælder. Om 8 uger må Frida komme i svømmehal også.

Det kan jo nok ikke undgås at vi kommer til at behandle Freya anderledes fra nu af. For vi tænker jo automatisk på at hun ikke skal føle sig sekundær, og dermed så gør vi nok også nogle ting anderledes. Men så lang tid det er inden for rimelighedens grænser, så skal det nok gå. Jeg tror det handler meget om at vi som forældre skal lære at begærde os med 2 børn. Det er jo meget en linedans der skal klares optimalt. Nu er jeg ikke så blåøjet at jeg tror at det kan vi bare klare uden problemer. Når man kender Freyas temperament (og mit for den sags skyld), så ved man at der skal vindes og tabes nogen kampe, før alting glider perfekt.

Jeg har dog en klippefast tro på at med den glæde Freya ligger for dagen, så skal alt nok gå godt. Vi skal bare huske at der skal være Frida-tid, og Freya-tid. Og Freya skal lære at med babyer er man nød til engang imellem at smide hvad man har i hænderne (undtaget porcelæn og Freya!) og koncentrere sig om baby.

Så skal tingene nok gå fint!

Kærlighed, den mest ufattelige af slagsen

Da Lone og jeg ventede på at Freya skulle komme til verdenen, gik det langsomt op for os, at vi snart stod med et menneske som vi inden for meget kort tid, få timer efter fødslen, ville komme til at elske mere end noget andet menneske vi nogensinde havde mødt.

Da min lillebror er 10 år yngre end mig, har jeg lidt været i den situation før. Men det var alligevel noget helt andet, når det nu var ens eget kød og blod. For dem der ikke har prøvet kan det være umuligt at forklare. Det er jo som en ensrettet dør man går igennem. Man kan aldrig komme tilbage. Uanset HVAD verden bringer derfra, vil det barn altid være ens kød og blod.

Vi elsker vores bandit helt utroligt meget. Det er lige præcis så svært for os at forklare den følelse der løb igennem os. Og stadig gør når Freya som i dag giver møsser og knusser ud til mor og far i lind strøm. Hører efter og kun gør det rigtige. Tænk sig at vi elsker hende så meget, at selv når hun er den værste bandit, så er hun stadigvæk verdens dejligste menneske.

Når man bliver forældre så forstår man virkelig betydningen af at hellere ville svigtes af sin værste fjende, end af sin bedste ven! Fjenden havde man da i det mindste forventet det af. Så det gør ikke (så) ondt.

Det bedste ved forældrekærlighed (som jeg oplever det) er at den strøm af kærlighed vi hamrer ud mod Freya, den kan vi hamre ud mod den næste også. Uden at Freya mister noget. Det er ikke sikkert at vi kan gøre det uden at blive en smule mere træt (babyer SKAL bare sove igennem!), men styrken er uformindsket! Det bliver helt utroligt at skulle opleve det med 2. Vi glæder os meget…

Hvilken personlighed får hun? Bliver hun fræk (helt sikkert!)? Vi har venner hvor deres 2-3 børn er temmelig forskellige. Sker det mon også for os?

Fremtid, kom nærmere!! Vi vil give mere kærlighed, så vi kan få nogen flere snotmøsser…. Vi ELSKER vores dejlige vidunderlige Freya, og ser sådan frem til at gøre hende utrolig glad.

At få børn er at opdage hvor givende det er at aflevere for at få tifoldigt tilbage…..

2 dejlige tøser i USA
2 dejlige tøser i Oregon, USA

3 søstre og et smut hjem

Den 19. juni startede med at vi tog i Costco og købte en Acer tab til os. Så tog vi på tur ud til nogen bjerge der hedder ‘3 sisters’. Der var et flot view point på vej derud, hvor vi tog nogen flotte billeder af bjergene. Vi kom egentlig aldrig rigtig tæt på bjergene men de var flotte at se på afstand også.

Derefter tog vi ud til et dambrug hvor Freya syntes det var helt vildt sjovt at fodre fiskene. Man trak maden i en automat og så dryssede man ellers løs. Sikke et mylder det gav i de forskellige damme. Så kørte vi lidt videre til et lille flodudspring hvor vi håndfodrede nogen søde små egern med lidt nødder. Derefter kørte vi til byen Sisters, hvor vi fik en stor is (ikke Freya) og så på en masse butikker. Da vi kom trætte hjem om aftenen pakkede vi alt sammen og gjorde klar til næste dags hjemtur.

Vi stod op og kørte 8:30 mod Portland lufthavn. Da vi havde tjekket ind hjemme fra Vic & Ruth, gik det hurtigt i lufthavnen. Flyveturen tog 10 timer til Amsterdam. De var som forventet hårde. Servicen hos Delta ligger langt under KLMs. Der er flere ting man skal betale for og man får meget mindre opmærksomhed fra personalet. Bl.a.

I Amsterdam skulle vi vente 4 lange timer. De blev brugt i nogen bløde sækkestole hvor Lone blundede lidt og Freya spænede rundt og legede med nogen piger. Sjovt at se hendes kropssprog når hun ikke kan tale med dem hun leger med.

Vi var ca. 20 der skulle til Billund med flyveren, så det var hurtigt vi kom ind (efter at flyveren lige havde fået skiftet forhjul!) og fandt vores pladser. Freya sov med det samme. Hun havde også kun sovet 1 time i flyveren fra USA til Europa. 50 minutter senere stod vi i Billund og Iris tog imod os. Vi fandt bilen….næh ikke der, nå men så fandt vi den….næh heller ikke der. Nå, men til sidst fandt vi den….nope, heller ikke den… Oki, så leder vi efter den!! Ja, det kan værre svært at huske hvor man stiller sin bil. Godt vi ikke selv var kørende til Billund!

Vel i Brørup fik vi lidt mad og så sov Lone og jeg. Freya skulle lige lege i haven, løbecykel, sandkasse og al det andet. Pludselig ikke træt selv om hun kun havde sovet i alt 2 timer det sidste døgns tid. Vi fik aftensmad og kørte til Århus. Lone skulle på arbejde næste dag.

Efter 3 dage hjemme er vi endelig ovre jetlag. Freya har været oppe om natten og sovet eftermiddag og aften væk. Det tærer hårdt på forældrene. Men nu fik jeg endelig tid og overskud til at skrive sidste indlæg fra vores store tur til USA. Eller sidste der handler om selve turen. For vi vil skrive et indlæg der konkluderer lidt på det hele. Hvordan var det at køre i autocamper, så vi de “rigtige” ting, hvad gjorde vi rigtigt/forkert og lign. spørgsmål vil vi prøve at svare på.

For nu vil vi sige at det har været en kanonspændende og flot tur og vi er glade for at høre at der en masse der har fulgt med på blog og Facebook.

Bloggen fortsætter, men nu bare med nye spændende emner (forhåbentlig).

Den flotte natur i Oregon

En stille dryppende fødselsdag

Jeg blev i dagens anledning (fyldte 38 år i dag) vækket med fødselsdagssang af mine to piger. Enormt hyggeligt. Så fik jeg et slips af Freya i gave. Min søde kone gav mig billeder og video fra faldskærmshoppet.

Vi fik det store amerikanske morgenmadsbord med amerikanske pandekager med sirup, brød, yoghurt og lign.

Vi ville egentlig havde været ude og se nogen bjerge der hedder “the 3 sisters”, men det havde lige regnet og der var varslet mere på vej. Og der kom mere. Så vi tog først ud og kiggede lidt på Bend fra en høj bakketop, tog i butikken Costco (som minder meget om det danske Metro), tog ud og smagte på øl hos Deschutes Brewery (Vic købte en six pack med hjem til os), Laursen-familien tog på legeplads i mens amerikanerne købte lidt ind til aftensmaden, så var der pie til eftermiddagskage og så store amerikanske steaks til aftensmad. Hyggelig fødselsdag…