Category Archives: USA 2011

USA-tur

3 søstre og et smut hjem

Den 19. juni startede med at vi tog i Costco og købte en Acer tab til os. Så tog vi på tur ud til nogen bjerge der hedder ‘3 sisters’. Der var et flot view point på vej derud, hvor vi tog nogen flotte billeder af bjergene. Vi kom egentlig aldrig rigtig tæt på bjergene men de var flotte at se på afstand også.

Derefter tog vi ud til et dambrug hvor Freya syntes det var helt vildt sjovt at fodre fiskene. Man trak maden i en automat og så dryssede man ellers løs. Sikke et mylder det gav i de forskellige damme. Så kørte vi lidt videre til et lille flodudspring hvor vi håndfodrede nogen søde små egern med lidt nødder. Derefter kørte vi til byen Sisters, hvor vi fik en stor is (ikke Freya) og så på en masse butikker. Da vi kom trætte hjem om aftenen pakkede vi alt sammen og gjorde klar til næste dags hjemtur.

Vi stod op og kørte 8:30 mod Portland lufthavn. Da vi havde tjekket ind hjemme fra Vic & Ruth, gik det hurtigt i lufthavnen. Flyveturen tog 10 timer til Amsterdam. De var som forventet hårde. Servicen hos Delta ligger langt under KLMs. Der er flere ting man skal betale for og man får meget mindre opmærksomhed fra personalet. Bl.a.

I Amsterdam skulle vi vente 4 lange timer. De blev brugt i nogen bløde sækkestole hvor Lone blundede lidt og Freya spænede rundt og legede med nogen piger. Sjovt at se hendes kropssprog når hun ikke kan tale med dem hun leger med.

Vi var ca. 20 der skulle til Billund med flyveren, så det var hurtigt vi kom ind (efter at flyveren lige havde fået skiftet forhjul!) og fandt vores pladser. Freya sov med det samme. Hun havde også kun sovet 1 time i flyveren fra USA til Europa. 50 minutter senere stod vi i Billund og Iris tog imod os. Vi fandt bilen….næh ikke der, nå men så fandt vi den….næh heller ikke der. Nå, men til sidst fandt vi den….nope, heller ikke den… Oki, så leder vi efter den!! Ja, det kan værre svært at huske hvor man stiller sin bil. Godt vi ikke selv var kørende til Billund!

Vel i Brørup fik vi lidt mad og så sov Lone og jeg. Freya skulle lige lege i haven, løbecykel, sandkasse og al det andet. Pludselig ikke træt selv om hun kun havde sovet i alt 2 timer det sidste døgns tid. Vi fik aftensmad og kørte til Århus. Lone skulle på arbejde næste dag.

Efter 3 dage hjemme er vi endelig ovre jetlag. Freya har været oppe om natten og sovet eftermiddag og aften væk. Det tærer hårdt på forældrene. Men nu fik jeg endelig tid og overskud til at skrive sidste indlæg fra vores store tur til USA. Eller sidste der handler om selve turen. For vi vil skrive et indlæg der konkluderer lidt på det hele. Hvordan var det at køre i autocamper, så vi de “rigtige” ting, hvad gjorde vi rigtigt/forkert og lign. spørgsmål vil vi prøve at svare på.

For nu vil vi sige at det har været en kanonspændende og flot tur og vi er glade for at høre at der en masse der har fulgt med på blog og Facebook.

Bloggen fortsætter, men nu bare med nye spændende emner (forhåbentlig).

Den flotte natur i Oregon

En stille dryppende fødselsdag

Jeg blev i dagens anledning (fyldte 38 år i dag) vækket med fødselsdagssang af mine to piger. Enormt hyggeligt. Så fik jeg et slips af Freya i gave. Min søde kone gav mig billeder og video fra faldskærmshoppet.

Vi fik det store amerikanske morgenmadsbord med amerikanske pandekager med sirup, brød, yoghurt og lign.

Vi ville egentlig havde været ude og se nogen bjerge der hedder “the 3 sisters”, men det havde lige regnet og der var varslet mere på vej. Og der kom mere. Så vi tog først ud og kiggede lidt på Bend fra en høj bakketop, tog i butikken Costco (som minder meget om det danske Metro), tog ud og smagte på øl hos Deschutes Brewery (Vic købte en six pack med hjem til os), Laursen-familien tog på legeplads i mens amerikanerne købte lidt ind til aftensmaden, så var der pie til eftermiddagskage og så store amerikanske steaks til aftensmad. Hyggelig fødselsdag…

 

Amtrak og Bend, Oregon

Vi tog BART-toget (Bay Area Rapid Transit) til Oakland for at komme videre med Amtrak-toget mod Bend, Oregon. Vi kom et par timer før afgang, bare for at være sikker. Så vi gik en tur på havnen og spiste aftensmad. Det var et lidt dyrt område at spise i, men vi tog det som en fin afslutning på San Fransisco-delen. Derefter gik vi lidt rundt, hvorefter vi ventede på stationen. Toget var en times tid forsinket, så det blev sent inden vi kom ind og fik os gjort klar til natten.

Vi ankom næste formiddag til stationen i Chemult, hvor Ruth og Vic (Ruth er Lones fars kusine) hentede os. Vi kørte til Bend i deres pickup-truck, hvor de bor og brugte dagen på at slappe af, snakke og hygge os og på at få et bad og få vasket noget tøj. Vi spiste aftensmad og Lone gik i seng stort set samme tid som Freya, der var lidt overtræt efter en lidt kort nattesøvn i toget.

Dagen efter sov vi længe og tog derefter på tur til Crater Lake – en tur på knap 3 timer hver vej. Crater Lake er en stor, flot og meget blå sø, der er skabt af en vulkan. Der var masser af sne oppe i den højde – vel ca. 1-1½ meter. Freya synes det var skægt, at der kunne være 20 grader varmt og stadig ligge så meget sne og hun ville rigtig gerne lege i sneen. Vi så også et flot træhotel, hvor man også kunne sidde i gyngestole udenfor og nyde udsigten. Vi sluttede med at besøge stedets visitorcenter. På vejen hjem kørte vi ad en “Scenic Route”, hvor vi kørte langs en flod og så vandfald og en sø, hvor jeg også dyppede tæerne i det kølige vand. Vi kørte derefter tilbage til Bend. Efter en god gang aftensmad var Freya og Jan på en legeplads i nærheden mens Ruth og Lone var nede og købe ind – der blev købt lidt amerikansk slik og et par andre småting.

Billeder er på vej.

San Fransisco, op og ned…

Efter Santa Cruz kørte vi mod Oakland, over på den anden side af San Fransisco-bugten. Der afleverede vi vores hjem de sidste 14 dage tilbage til Cruise America. Da vi havde haft noget bøvl med et bord der gik i stykker og en hjulsensor der blev ved med at melde om fejl, og dermed en masse opkald til Cruise America, så mente vi at vi var i vores gode ret til at bede om rabat på de kilometer vi havde kørt for meget. Det fik vi så også. Det blev en oki pris.

Cruise America tilbød så en taxi til $59 ind til SF (San Fransisco), men der kom en anden i det samme og han sagde han kunne gøre det for $45 inkl. bro-penge og tips (drikkepenge). Og det var præcis hvad det blev. Alle vil tjene penge på os turister. Også dem der lige har tjent nok på os. Det giver tommelfinger ned til Cruise America. Generelt var vi ikke tilfredse med kundeservicen hos dem.

Vi fik tjekket ind på vores hotel og gik ud i Chinatown, som er det område i SF hvor vi bor. Hold da op den by går op og ned! Hvordan har nogen fået den skøre idé at lægge en by her?? Det er jo helt vildt. Der er simpelthen ting jeg springer over hvis jeg ikke orker en af de store bakker. Når bilerne parkerer på bakkerne så er der to muligheder. Enten skal de holde i en 90 graders vinkel på gaden eller også holder de med hjulene svunget ind mod kantstenen, så at hvis bremsen pludselig fejler, så triller bilen ind i kantstenen og ikke i fuld fart ned af en gade.

Vi tog en bus og derefter en af de berømte kabelsporvogne. Helt sikkert mest et turist-stunt, men rent faktisk var der stor opstandelse da man ville nedlægge dem helt efter et par store jordskælv. Så de kører igen. Vi tog op for at se Lombard Street, der er en gade der falder rigtig meget, samtidig med at den har en masse hårnålesving og små buske ind i mellem. Rigtig sjovt at se bilerne sno sig ned der. Der er jeg nu alligevel glad for at jeg ikke skulle have autocamperen ned af.

Derefter tog vi op i Coit-tower, som er det bedste sted at se hele byen fra.

Til trods for at vi bor i Chinatown så valgte vi faktisk en nærliggende fransk restaurant at spise aftensmad på. Hyggeligt og god mad.

Dagen efter tog vi en tur ned til det berømte Fishermans Wharf og Pier 39. Der ligger de kendte søløver og soler sig og vi gik rundt blandt de mange sjove butikker og kiggede på alskens dimser og dippedutter. Freya fik bl.a. et par sokker med tæer. Vi spiste noget lokalt fisk til middagsmad. Freya fik en tur i en karrusel og så smuttede vi ned til en bådtur der tog os ud under Golden Gate Bridge, ud forbi Alcatraz, ind foran skyline og tilbage igen. 1 times flot tur på bugten.

Derefter stod den lidt legepladser (til Freya!) og så på typisk kinesisk Dim Sum, brede nudler og sizzling plates. Dim Sum er små retter, sizzling plate er en MEGET varm plade der kommer ind, hvor maden steger på når den serveres.

Så lidt shopping i Chinatown. Freya fik et sæt tøj og vi købte lidt smågaver til folk.

Næste dag stod den på Golden Gate Park. Vi så rosenhaven, gik forbi de Young-museet og over til naturvidenskabsmuseét. Der så vi krokodiller, planter, sommerfugle, fisk, pingviner, et begroet tag og en planetarie-film om livets opståen.

Derefter tog vi til Japantown og kiggede på sjove store butikker med alskens ting, inkl. en masse på japansk. Lone fandt nogen bøger om origami som hun købte. Plus en masse småting. Vi spiste på en japansk restaurant hvor vi fik sushi (stegt ål), Udon-nudler, oksekødssuppe, kartoffelkroketter og Ramen-suppe.

På vej tilbage prøvede vi lige en Starbucks og vi købte lidt gaver til Freyas veninder for det ville hun virkelig gerne. Så det blev hun rigtig glad for.

Sidste hele dag (i dag) i SF skulle stå i motionens tegn. Jeg havde kort nævnt muligheden hjemme i Danmark, at man kunne leje en cykel i SF og cykle over broen. Det har vi nu måtte høre for i 2 stive uger! Så jeg lejede en cykel og en cykelanhænger, dumpede Freya i anhængeren og cyklede der ud af. 13 km. til Sausalito. Lone tog bussen derover og så spiste vi og tog færgen tilbage til Pier 39 hvor vi havde lejet cyklen.  Derefter tog vi en lang tur med kabelsporvogn, stod af der hvor kablerne til vognene bliver trukket fra (se tidl. link) og så deres museum om hele historien bag vognene. Så tog vi i Macys hvor Lone købte en kjole og en frakke. I mens sad Freya og mig på Starbucks og tog billeder af Union Square og hinanden. Freya tager ganske gode billeder. Bl.a. et rigtig godt et af hende selv. Længe leve digitalkameraer. Så spiste vi på en restaurant der hed Buger Bar. Freya fik 2 små burgere, vi fik 3. Sjovt koncept. Så tog vi trætte hjem og begyndte lidt at pakke. For i morgen står den på togtur til Oregon, for at besøge Lones familie.

Vi beklager igen manglen på billeder…

Monterey Bay Aquarium og Santa Cruz

På vej væk fra vores campingplads vestpå ud mod kysten gik det voldsomt nedad! Og ikke nok med at jeg kæmpede med den store bil i hårnålesving nedad, jeg blev dæleme også overhalet af en kvinde midt i et sving. Hvis jeg havde kørt i et gammelt skrummel af en bil havde jeg nok gjort lidt buler i hendes bil! Der blev jeg godt nok sur…

Vi overnattede ved en Mazda-racerbane (hvem hulen lægger også en campingplads der??). Der var intet vand på toiletterne så de var lukket. Der var overskyet, fugtigt og mørkt. Til gengæld mødte vi en tysk familie med en dreng lidt ældre end Freya. De legede sammen i mens vi snakkede med forældrene og gav dem gode råd. De skulle til Yosemite og havde ikke bestilt plads på forhånd til deres autocamper på 30 fod! Det bliver en hård nød at knække.

Vi havde bestemt at vi var blevet trætte af al det fede USA-mad og lavede for anden gang selv aftenmad i bilen. Det blev simpelt men vældigt fint og mættende. Efter maden gav Freya drengen sin spand og skovl til drengen, som en lille gave. For vi skulle alligevel snart aflevere vores bil.

Vi kørte mod Monterey næste dag. Vi var der tidligt og det var godt, for der blev hurtigt fyldt op. Vi så masser af fisk og pattedyr. Bl.a. alle mulige slags fisk, hajer, vandgopler, blæksprutter, rejer, søheste, muræner, oddere (dem så vi også blive fodret), pingviner og meget andet. De har bl.a. et imponerende bassin med meterhøje vandplanter i. Der kan man bl.a. se hajer. Efter et par timer der fik Freya en pingvin og en søhest (begge i plys) og så gik vi lidt rundt i nabolaget og fik lidt godt til ganen (bl.a. en kage formet som en fisk) og tog en kigger ud over Stillehavet.

Vi kørte ad Highway 1 til Santa Cruz. Undervejs holdt vi pause på en strand, hvor vi dyppede futterne i stillehavet – koldt, men lækkert. Da vi kom til Santa Cruz fandt vi et stort tivoli ved vandet – det var jo lige noget for Freya. Vi prøvede et par ting sammen, men ellers prøvede hun en del ting selv. Vi spiste lidt mad inden vi forlod tivoliet og kørte til den næste og sidste campingplads, Costanoa.

Vi kom frem og fandt vores plads. Freya ville gerne på legepladsen, så der var vi oppe et par gange. Vi mødte en amerikansk familie og Freya legede med deres datter. De boede på stedets hotel, hvor der var tændt bål om aftenen, og spurgte om vi ville komme med over og riste skumfiduser. Det ville vi godt – det var rigtig hyggeligt og vi fik smagt de berømte smores (kiks, chokolade, skumfidus som sandwich). Det blev lidt sent den aften selvom vi skulle tidligt op for at aflevere bilen dagen efter.

Der kommer ikke billeder op pt for vi har åbenbart dårlige bytes her i Chinatown i San Fransisco hvor vi er nu.

Nu med billeder.

Yosemite, en rigtig skønhed

Vi kørte fra Calico og mod Yosemite. På vejen fik vi lige købt lidt frugt. Vi kom virkelig igennem frugtland. Vi købte blandt andet en mega ananas og fik da lige 6 kæmpe store appelsiner med.

Sequoia-træer

Vi kørte til den sydlige indgang til Yosemite og tog en af de gratis shuttle-busser (genialt system!) til Mariposa Grove. Der tog vi så til gengæld en dyr turbus rundt for at se de store Sequoia-træer. De er i volumen verdens største træer. De er MEGET imponerende. Hvad vi ikke lige havde tænkt på var SNE! Vi vidste godt at det var et problem i den østlige og noget højere del af Yosemite, men da ikke nede sydpå ved os!

Der lå heller ikke sne på vejene, men ude i siderne lå der en del. Så vi har leget med sne i t-shirts. Selv om vi tog  bluser med på vores turbus, så var det jo en åben turbus og der var nok ikke mere end 10-12 grader. Når man er vant til 20-25 grader fra morgenstunden af, så er det koldt!

Men det var en flot tur igennem skoven hvor vi så de imponerende store træer. Vi sad med høretelefoner på og hørte en del om skoven og oversatte til Freya. Træerne havde fået en del sjove navne. Se nogen af dem på billederne. At gå der i mellem de høje træer og smeltende snedriver og nyde naturen og de mange (jord)egern er simpelthen dejligt og imponerende.

Derefter kørte vi op til udsigtspunktet Glacier Point. Det var rigtig tåget, men heldigvis klarede det op efterhånden som vi kørte opad. Der var rigtig flot da vi kom op. Vi gik rundt deroppe et stykke tid og nød udsigten til alle sider. Klippen Half Dome var dog indhyllet i tåge på toppen, men det så også flot ud.

Efter turen tog vi vores bil videre af de snoede veje op til Yosemite Village og ud ad vejen mod Groveland, hvor vi skulle overnatte. Vi fik os noget mad på en restaurant på vejen. Der havde de meget travlt, for rigtig mange mennesker var sulte efter en tur i Yosemite.

Næste morgen var Freya henne og fodre dyr på campingpladsen, hvor der var lamaer, får, geder, æsler og en kanin. Det var meget sjovt.

Vi kørte til Yosemite igen, denne gang for at kigge nede i dalen, hvor der var rigtig mange mennesker. Vi startede med at se et vandfald, der hed Bridalveil Fall. Det var rigtig flot og der var helt utrolig meget vand i det, så vandet stod ud i luften og løb ned ad stierne, så vi blev lidt våde!

Vi parkerede derefter bilen og tog Yosemites shuttle-busser rundt. Vi startede med at se Yosemite Falls, to vandfald over hinanden. Vi gik til foden af det nederste og tilbage igen til et sted, hvor der var godt udsyn til begge vandfald. Igen kunne man se at det er forsommer, for vandet væltede ud af vandfaldene.

Vores næste stop var Sentinel Bridge, hvor vi gik en tur i et roligt område og Freya dyppede futterne i Merced-floden. Der var rigtig hyggeligt og ikke så mange mennesker, som i resten af dalen.

Sidste stop vi valgte var Happy Isles, hvor vi igen kunne se floden bruse og vi var inde i et lille naturcenter, hvor man kunne se lidt om dyrelivet, træerne og meget andet.

Til sidste tog vi bussen tilbage og fandt vores bil og kørte ud ad parken. Der var kø til at starte med, men det var kun et lille stykke. Vi så et par udsigtspunkter på vejen ud af parken og Freya tog sig en ordentlig lur på vejen.

Calico Ghost Town

Vi besøgte en spøgelsesbyen Calico Ghost Town, for at opleve lidt gammel minestemning. Det var nu ikke meget man måtte komme ind i selve minerne, men det var da også vældig hyggeligt at se de gamle huse, prøve et skørt hus der lænede helt vildt til siden, prøve det lille tog der tog en på en lille tur hvor man så lidt om minegravning og steder hvor der før havde ligget huse. Vi spiste på byens lokale restaurant, hvor man bare smed nøddeskallerne fra de alle stedsens værende peanuts, på gulvet.

Overblik ud over Calico Ghost Town

Alt i alt ikke nogen vild oplevelse men lige præcis en tur ned på jorden efter vilde Las Vegas. Og egentlig vældig hyggeligt at gå i en lille by der på mange måder bygger på samme filosofi som den gamle by i Århus og den fynske landsby i Odense.

 

 

 

 

 

 

Flickr har desværre igen problemer med upload af billeder. Hold øje med siden derinde. Måske er der pludselig nye.

Las Vegas!

Vi kørte mod Las Vegas, med et stop i Boulder City, lidt uden for LV. Jeg skulle springe i faldskærm. Men desværre var der alt for meget vind. Så vi tøffede ind til LV. Vi kørte forbi Cruise America for at få dem til at fikse vores bord/seng som var gået i stykker. Derefter ind til KOA LV, hvor der var pool og legeplads. Så vidste vi godt hvor man kunne finde Freya! Vi gik derefter ind i Cirkus Cirkus’ Adventuredome, som er et indendørs tivoli, med alle mulige forlystelser. Freya fik et turbånd på og prøvede 5 sjove ting efter eget valg.

Bellagios springvandsshow foran Las Vegas helt egen Eiffel-tårn

Vi gik derefter ind til byen og så en masse af det man skal se. Casinoer, piratshows ved Treasure Island, springvandshows ved Bellagio og lign. Det blev til et par timer i byen der har spillemaskiner OVERALT! De havde dem på vaskerier og McDonalds.

Deres casinoer er (næsten) alle bygget ud fra en filosofi der hedder at det skal være nemt at komme ind og hulens svært at komme ud. Der er ingen ure på væggene, der er dejlige tykke tæpper på gulvene og der er ekstremt få skilte der viser mod en udgang. Men sikke et inferno af lyd og lys på sådan et casino (og ude på gaden sådan set også!)!!

Lad mig med det samme så også lige slå en myte ned! Det er rigtigt at unge under 21 ikke må spille på casinoerne. Men det passer IKKE at de ikke må gå igennem. Det er ganske enkelt umuligt at komme ind til flere af hotellernes lobbyer, uden at gå igennem casinoet. Flere af dem har så lavet det sådan at der er grønne og røde zoner. De røde må børn ikke komme ned i overhovedet. De grønne må de gå igennem, men ikke gøre ophold.

Efter at havde fulgt pigerne hjem i seng, tog jeg tilbage til “the strip” som Las Vegas Boulevard omkring casinoerne kaldes. Så tog jeg lidt aftenbilleder og så gik jagten ellers ind på at tjene penge!! Jeg tog på et af mine drømme-casinoer nemlig Caesars Palace. Jeg spillede cash game $1/$3 Texas Hold’em No Limit poker. Og på nær drømmehånden som jeg ikke turde kalde, så gik det strygende. Jeg smed $100 da jeg startede og gik med $302 et par timer senere. Ikke nogen formue, men det var da overskud! Det er mere end hvad mange andre kan sige om deres dage ved bordet i LV. Og så betalte det udfoldelserne næste dag.

For der kom jeg nemlig op i flyveren og ud fra 3.000 fod! Vinden havde lagt sig og så var det bare op. Det var en oplevelse ud over det beskrivelige! Hvordan beskriver man et frit fald med 200 km. i timen? Jamen jeg aner det ikke…

En berømt faldskærmsudspringer sagde engang “jeg ved hvorfor fuglene synger…”. Og det er lige præcis det jeg ved. Dog håber jeg de tager det lidt mere stille! Da alting går så hurtigt så nåede jeg aldrig at blive rigtig nervøs. I sådanne situationer stoler jeg på at dem der har ansvaret lever op til det. Specielt når de er koblet på min ryg! Det var uhyggeligt godt og jeg glæder mig til at prøve det en anden god gang!

Efter springet kørte vi tilbage til LV, et hop i poolen hvor vi mødte den første danske familie på turen og derefter var det ud af storbyen! Næste gang vi ser en rigtig storby er når vi afleverer bilen på lørdag i San Fransisco.

Som altid Flickr der har billederne. I dette øjeblik (10:20 formiddag tirsdag dansk tid) er de på vej op.

De store dybder og en lang flad vej…

Grand Canyon

Vi kørte igen ud i landskabet og for anden tur i træk forandrede det sig drastisk. Vi gik fra Sedonas røde flotte bjerge til en lang tur med hovedsageligt fladt landskab. Faktisk en lidt kedelig tur rent landskabsmæssigt.

Grand Canyons forrevne klipper

Men tålmodighed belønner sig! Den flotteste udsigt ud over Grand Canyon åbenbarede sig! Vi har brugt de sidste to dage på at pendle rundt med de gratisbusser der kører i området (dejligt system!) og se Grand Canyon fra alle mulige vinkler.

Vores campingplads var sådan set bare en stribe asfalt ude i en skov i Grand Canyon National Park. Men kanon hyggeligt med spredte bål ind i mellem træerne.

Den anden morgen vi var der, stod vi op før 5 og kørte ud for at se solopgangen. Det var virkelig også flot. som sagt gik dagen med ture langs kanten og lige en lille tur lidt ned i kløften og op igen. Bare den lille tur gav os en rigtig god idé om hvor hårdt det er at gå helt ned i bunden. Vi tog ud til et anbefalet sted om aftenen for at se solnedgangen, men det var ikke så flot der. Så bedre held med det næste gang.

Route 66

Get your kicks on route Sixty-six…

Lad det være sagt med det samme; route 66 er kørt en anelse op til at være lidt mere end den er! Måske specielt efter filmen “Cars”. Det er en vej med en masse historie og en helvedes masse souvenir-bikse i nogen få byer. Seligman har masser af souvenirs, og vi købte da også lidt. Det sjoveste ved Seligman var Delgadillos Snow Cap, en lille sjov café med skøre ting og skøre ejere. Hackberry General Store er også ret hyggelig med alle sine gamle biler og benzin-standere. Men så er det lige som også det. Resten er i virkeligheden at tune ind på en route 66-radiokanal og så bare lulle der ud af. Så det gjorde vi. Om vi så lige frem fik et kick ud af det? Arh…det var hyggeligt og en fin tur og det var det. Men jeg er nu glad for min route 66-nummerplade under alle omstændigheder! Købt midt på en lang flad vej med nummeret 66…

Der er billeder på Flickr.

Grand Canyon

Lige en hurtig update via en pc paa vaskeriet her ved Grand Canyons store lille by!
Vi har set solopgangen og skal nu paa tur langs kanten. Lone er snottet saa lidt ned kommer vi nok ikke. Ellers glaeder vi os til at se solnedgangen i aften.