Tag Archives: Lone

40 års fødselsdag

I går blev jeg jo så 40. Ikke en dag jeg har tænkt synderligt over, men der er godt nok et par stykker der har kommenteret om det er svært at fylde rundt. Nøhh…
Jeg har i mange år haft en tanke på at jeg gerne ville have 2 børn før jeg blev 40, og det er som bekendt nået.
Jeg vågnede ved at mine 3 dejlige piger kom ind og sang fødselsdagssang og gav mig min gave fra dem på sengen. Jeg fik et fantastisk flot Skagens-ur. Det kan ses i billederne herunder.
Så spiste vi rundstykker, nyhentet af Lone i Bilka, før vi tog på arbejde, vuggestue og skole.
På vej hjem fra arbejde smuttede jeg lige forbi Harald Nyborg og købte en trampolin til pigerne. Den har været lovet i et stykke tid. Så NU skulle det være, når de nu endelig havde en. Hjem og smide den af. Sige på gensyn til Freya som skulle passes af Lisa (Lones søster), Frida ind i bilen og ned til Dina & Tomas og passes. Så tog vi på Memphis Roadhouse i Århus. Det var oki uden at være prangende. I kan se billederne at vi fik lidt ribs, steaks og salat. Min kartoffelsalat var ret god! Så fik vi en kop hjemmelavet ice tea hver. Den smagte rigtig godt.
Så gik vi hånd i hånd en tur ned til havnen og op igennem latinerkvarteret og fik lidt dessert på Latin. Derefter luntede vi op til bilen og kørte ud og hentede Frida, jeg fik lige en mørk øl med Tomas. Så smuttede vi hjem og så et afsnit ‘Person of interest’ med Lisa og hoppede i dynerne og snorkede…

Så nu er det næste vi ser frem til, festen på lørdag!!

Kærlighed, den mest ufattelige af slagsen

Da Lone og jeg ventede på at Freya skulle komme til verdenen, gik det langsomt op for os, at vi snart stod med et menneske som vi inden for meget kort tid, få timer efter fødslen, ville komme til at elske mere end noget andet menneske vi nogensinde havde mødt.

Da min lillebror er 10 år yngre end mig, har jeg lidt været i den situation før. Men det var alligevel noget helt andet, når det nu var ens eget kød og blod. For dem der ikke har prøvet kan det være umuligt at forklare. Det er jo som en ensrettet dør man går igennem. Man kan aldrig komme tilbage. Uanset HVAD verden bringer derfra, vil det barn altid være ens kød og blod.

Vi elsker vores bandit helt utroligt meget. Det er lige præcis så svært for os at forklare den følelse der løb igennem os. Og stadig gør når Freya som i dag giver møsser og knusser ud til mor og far i lind strøm. Hører efter og kun gør det rigtige. Tænk sig at vi elsker hende så meget, at selv når hun er den værste bandit, så er hun stadigvæk verdens dejligste menneske.

Når man bliver forældre så forstår man virkelig betydningen af at hellere ville svigtes af sin værste fjende, end af sin bedste ven! Fjenden havde man da i det mindste forventet det af. Så det gør ikke (så) ondt.

Det bedste ved forældrekærlighed (som jeg oplever det) er at den strøm af kærlighed vi hamrer ud mod Freya, den kan vi hamre ud mod den næste også. Uden at Freya mister noget. Det er ikke sikkert at vi kan gøre det uden at blive en smule mere træt (babyer SKAL bare sove igennem!), men styrken er uformindsket! Det bliver helt utroligt at skulle opleve det med 2. Vi glæder os meget…

Hvilken personlighed får hun? Bliver hun fræk (helt sikkert!)? Vi har venner hvor deres 2-3 børn er temmelig forskellige. Sker det mon også for os?

Fremtid, kom nærmere!! Vi vil give mere kærlighed, så vi kan få nogen flere snotmøsser…. Vi ELSKER vores dejlige vidunderlige Freya, og ser sådan frem til at gøre hende utrolig glad.

At få børn er at opdage hvor givende det er at aflevere for at få tifoldigt tilbage…..

2 dejlige tøser i USA

2 dejlige tøser i Oregon, USA

Rejsemus….

Selv om vi er nogen berejste rejsemus som har rejst meget og været på 3 kontinenter – Europa, Asien, Afrika – så har vi begge stadig til gode at komme til Nordamerika.

En ting jeg glæder mig meget til er at mødet med amerikanerne som folk. Alle siger til os at amerikanerne er så gæstfrie, hjælpsomme og flinke. Det glæder jeg mig meget til at mærke på min egen krop. Så kan jeg få lukket en masse fordomme som jeg får igennem medierne. Dog vil jeg sige at jeg altid prøver at møde folk ude i verden med et åbent sind, og tro det bedste om dem. Jeg ER blevet skuffet, men oftest er det nu den rigtige vej det går. Når ret skal være ret så de amerikanere vi har mødt på vores rejser, har nu altid været flinke og rare. Så det tror jeg nu også de er på deres hjemmebane. Men medierne har alligevel en vis magt, når det gælder fordomme (for ikke at sige en KÆMPE magt), så det bliver dejligt at komme derover og selv danne sig sine egne meninger ud fra facts.

Vi har ringet en del til firmaer i USA, for at aftale overnatning og lign. Der har hjælpsomheden også bare været stor. Så det starter godt!

Apropos rejsemus. Diddl er med på alle rejser. Se linket for nogle af billederne med ham.

Diddl i Den Forbudte By, Beijing

Sidste billet er købt

Sidste billet er nu købt. Det var togbilletterne til staten Oregon, hvor vi skal være et par dage hos Lones familie.
Vi er blevet overrasket over hvor få steder i USA, der tager imod netbetaling på deres hjemmeside. Plastickort og internet er trods alt big buisness i USA. Men det lykkedes da at få bestilt.

Jeg er i gang med et længere indlæg omkring den mere nøjagtige tur. Kommer snart!!